Bag tapetet

Tybjerg Tekst & Foto producerer billeder i alle tænkelige miljøer. Vores opgaver strækker sig fra ekstreme temperaturer i Arktis til ekstreme temperaturer i ørkener nær Ækvator. Vi producerer billeder af civilisation og af øde natur. Vi producerer billeder af alt fra kommercielle produkter til sjældne fugle på fjerntliggende øer. Med andre ord spænder vores billedproduktion bredt.

Når vore kunder spørger, er det korte svar, at vi producerer billeder fra havets bund til bjergets top. Og det gør vi - bogstaveligt talt.
 

 

Inden en opgave sætter vi os altid så godt som muligt ind i forholdene omkring den. Hvad er det, der skal frem i billederne eller teksten? Hvilke udfordringer vil vi møde i forbindelse med opgaven? Hvilket udstyr bliver der brug for? Hvad er tidshorisonten? Kan vi klare opgaven alene eller skal vi hyre lokal eller faglig assistance? Er opgaven afhængig af vejret, eller skal vi producere billederne indendørs? Hvem skal interviewes og hvem hjælper med yderligere information? Er der politiske forhold, etik, regler eller tilladelser, som skal afklares før vi kan få lov at tage billeder? Alle sådanne spørgsmål bliver afklaret, inden vi rykker ud, og bl.a. derfor når vi altid frem til resultater, som tilfredsstiller både kunden, modtageren af billederne og os selv.

 

Verden er vores arbejdsplads. Herunder har du mulighed for at se, hvordan vi opfører os, når vi er på opgave. 

 

Casper er lige blevet smidt i Middelhavet ud for Nice fra en fransk mediebåd. Tilbage ombord er et hold fra TV5. Vores fælles opgave er at dække verdensmesterskaberne i fridykning.

 

Casper bliver hejst ud af Flyvevåbnets redningshelikopter EH101. I januar og februar 2008 lavede han en fotodokumentation af hverdagen ombord på det store fartøj.

 

Vi har slået lejr for natten og Casper sørger for aftensmaden inden dagen er omme.

Billedet stammer fra en herlig kajaktur ved Lofoten.

 

På hundeslæde med kurs mod indlandsisen. Arktis er et fantastisk sted at tage billeder.   

 

Karina nyder en velfortjent frokost i Tongariro National Park, New Zealand. Selvom vores opgaver af og til bringer os rigtig langt væk hjemmefra, løber vi aldrig tør for chokolade, nødder, franskbrød og andre hyggelige sager.  

 

Casper er med til at skabe den første kontakt til en beduinfamilie, der aldrig tidligere har mødt mennesker fra vores del af verden. Den slags kræver tid og masser af tålmodighed, og er ekstremt spændende. Børnene er altid de mest nysgerrige... 

 

...senere på samme opgave får Casper æren af at trykke hånd med en ægte Sheik. 

 

Jette møder en masaifamilie og fremviser - til stor fornøjelse for begge parter - billeder fra sit private kamera. Vi bragte mange fine motiver med hjem fra vores rejse til Kenya i 2007. 

 

Karina tager noter om dagens oplevelser under vores bestigning af Mt. Kenya. Det er meget vigtigt at få skrevet så meget som muligt ned undervejs, da man ellers risikerer at glemme vigtige detaljer ved senere produktion af artikler. 

 

Nogle gange kan det være en lille smule forvirrende at være rejsende, som fx denne aften i Frankfurt. Vi skulle med LH 788 til Guangzhou i Kina - afgang kl. 29.25! Heldigvis gennemskuede vi den lille fejl og kom med flyet til tiden.  
 

Casper er i færd med at fotografere krondyr i Vestjylland. Det er ingen nem opgave at komme tæt på de meget sky dyr, og derfor må man tage alle kneb i brug.

 

Ud gennem helikopterens vindue forsøger Karina at fatte synet af Franz Josef gletsjeren på New Zealand, imens vi flyver over den i rasende fart. Det er ingen nem opgave.


Oplyst af den norske midnatssol er Jette i gang med at interviewe skipperen på det

gode skib Øyan Viking. Han er en meget høj og meget glad mand.

 

Spændingen er ikke til at holde ud. Vores tracker har netop hørt elefanterne i nærheden. Casper indstiller udstyret og gør sig klar til mødet. Mashatu-træet i baggrunden skal bruges som flugtrute i tilfælde af, at elefanterne er i dårligt humør.


 

Casper er på vej ud af et edderhus på Vegaøerne. Herinde ruger vilde edderfugle deres æg hvert forår. Casper er ikke i specielt godt humør, da den sidste edderfugl viste sig at have forladt reden. Heldigvis lykkedes det senere på turen at få gode billeder.

 


Vi er på vej over Hardangervidda på jagt efter is, der kan synge. Undervejs oplever vi et totalt 'white out'. Man kan ikke se forskel på himmel og jord, og vi må stoppe bilen. Det klarer op, imens vi fotograferer, og opgaven kan fortsætte kort tid efter.

 

 

Casper i færd med at give fototips til en kursist i et sydafrikansk 'township'. Det er ingen smal sag at arbejde i fremmede miljøer. Hvert år gennemfører vi mindst en workshop, der sætter fokus på netop det emne. Foto: Per Fløng / TV2 VEJRET


Her er Karina i gang med at undersøge en lodret fjeldvæg i Lysefjorden, Norge. På væggen vokser store, hvide søpunge. Undervandsfotografering kræver nøje planlagt samarbejde.


Casper underviser to kursister i charmen ved makrofotografering. Foto: Nicolai Brix.


Vi er på højfjeldet med rendriveren Asgrim. Omtrent 3000 rensdyr befinder sig et sted lige i nærheden, men fjeldet er så stort, at de ikke er nemme at finde. Karina viser god, tålmodig stil.


Vi er på vej ud på Tysfjorden (Nordnorge) i forsøget på at fotografere fridykkeren Stig Åvall Severinsen i selskab med spækhuggere. Det er en flot morgen og stemningen er i top. 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev HER, hvis du fandt dette emne interessant og ønsker helt gratis at modtage mere, lignende viden i fremtiden. Hvert år gennemfører vi flere udfordrende opgaver rundt omkring i verden. Der er med andre ord masser af spændende historier i vente.

© copyright 2001-2017 Tybjerg Tekst & Foto