Makrofotografering er fantastisk sjovt og underholdende. Det kræver ikke det helt store udstyr at skabe motiver, som fascinerer venner, familie og kolleger. Et godt makrobillede er ofte forbundet med store oplevelser, og man husker hver eneste detalje, som fører frem til motivet. Herunder får du gode råd om nærbilleder.

Det gode makrobillede
Makrobilleder kan laves på alle tider af døgnet og stort set alle steder på kloden. Vinteren er mindst lige så fotogen som sommeren, selvom man ofte skal lede lidt længere efter motiverne om vinteren. Foråret er en flot årstid, hvor der i marts eller april måned kommer gang i naturen, og lyset vender tilbage efter en lang og kold vinter. Efteråret er måske en af de allermest fotogene årstider i naturen. De gule blade vælter ned overalt i skoven, og mange insekter er fuldt udvoksede og meget farverige. Alle årstider er fotogene, og dermed er der ingen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme.

 

Det kræver lige dele indsigt i fototeknik, komposition og lysets natur at kunne lave et rigtig flot makrobillede.

 

Der bliver hvert år lavet et uhyre stort antal makrobilleder (populært kaldet nærbilleder). Nogle få af disse er virkelig gode, en større del er nogenlunde, og et meget stort antal er ikke særlig gode. Derfor er det vigtigt til en start at forholde sig til, hvad et godt makrobillede indeholder:


1. Fokus - et godt makrobillede har et klart fokus, der enten kan ligge i en afgrænset del af billedet (lille dybdeskarphed) eller i en større del af billedet (stor dybdeskarphed). Uanset hvad bør den væsentligste del af billedet fremstå knivskarp. Læs mere om dybdeskarphed.

 

2. Baggrund - det overrasker de fleste, men baggrunden betyder ofte mere for et godt makrobillede end selve den del af billedet, som er i fokus. En ensfarvet, grøn baggrund er sjældent en fordel, imens en spændende flerfarvet baggrund, der understøttet motivet, kan gøre billedet mange gange mere interessant at se på.
 
3. Lys - al fotografering handler om lys. Lysets kvalitet og lysets retning. Et velbelyst makrobillede, hvor fotografen har kælet for detaljer under lyslægningen, er næste altid mere interessant end et tilfældigt billede lavet uden hensyntagen til lyset. Skygger kan bruges kreativt i denne forbindelse. Læs mere om lysets natur.
 
4. Budskab -  alle gode billeder har et budskab. Fotografering handler om at fortælle historier, for uden en klar historie, virker billedet ikke efter hensigten. Det skal være tydeligt for publikum, hvad fotografen ønsker at formidle. Læs mere om komposition.

 

Det er let at komme i gang med makrofotografering, men det kræver knofedt og masser af tålmodighed at nå frem til flotte resultater.


Udstyr
Makrofotografering giver kun behov for lidt basalt udstyr, der er nødvendigt for at komme i gang. Jo mere entusiastisk man bliver, desto mere udstyr kræves for at løse opgaverne tilfredsstillende. Det fine ved denne situation er, at man reelt selv kan vælge, hvor kompliceret og hvor kostbart det skal være at lave makrobilleder. Når man kigger i kameraets søger og ud gennem et makroobjektiv, ser man reelt en forstørret version af vore omgivelser. Motiverne findes over alt. Bevæbnet med det rette udstyr kan man indfange og formidle en miniversion af verden på en måde, som fascinerer mange. Et vellykket makrobillede er en øjenåbner for en detaljerigdom, man ikke før har oplevet.

 

Fanger man først interesse for makrofotografering, kan timerne forsvinde op i den blå luft, imens man kravler rundt i skovbunden. Det er svært at forstå, før man selv har prøvet!


Anvender man et spejlreflekskamera, vil man få brug for et objektiv, som kan lave makrobilleder. Nogle objektiver, fx visse telezoomobjektiver, har en makrofunktion som kan slås til eller fra. Sådanne objektiver er et udmærket sted at starte, men giver ikke de bedste resultater. De er ikke bygget decideret til makrofotografering, og resultatet er, at det kan være noget sværere at opnå helt skarpe billeder. Den korrekte løsning er at anskaffe sig et makroobjektiv, dvs. et objektiv som er produceret specifikt til makrofotografering. Sådanne objektiver indeholder en række linseelementer (se illustrationen herunder), der er slebet således, at man komme helt tæt på motiverne og opnå knivskarpe resultater. Læs mere om udstyr.

 

  


Belysning af makromotiver
Afhængigt af hvad man ønsker at opnå med sine makrobilleder, er der tre muligheder for at skabe den rette belysning: at arbejde udelukkende med naturligt lys, at arbejde med naturligt lys i kombination med kunstigt lys eller at arbejde udelukkende med kunstigt lys.
Naturligt lys kan defineres som det lys, der allerede er til stede, før fotografen selv begynder at skabe noget. Den primære lyskilde til naturligt lys er selvfølgelig solen, men jvf. ovenstående definition kan naturligt lys også opstå på andre måder. Laver man fx makrobilleder i en storbypark i skumringen, vil gadebelysningen o.l. også få indflydelse på billedet. Derfor burde man måske i stedet kalde naturligt lys for det omgivende lys, for det er det lys, der er til stede, før man selv begynder at lave noget.

 

De fleste makromotiver kan udmærket indfanges udelukkende ved hjælp af naturligt (eller omgivende) lys. Bemærk den ekstremt lille dybdeskarphed på dette billede af to myrer, som er ved at malke bladlus.

 

Kunstigt lys
Man kan komme ud for en situation, hvor det omgivende lys ikke er tilstrækkeligt eller er ufordelagtigt. Der kan være for lidt lys, for meget lys eller lyset kan komme fra en skæv vinkel. Lyset kan virke forkert rent farvemæssigt i forhold til motivet, der måske bliver uinteressant, uanset hvordan man prøver at eksponere det udelukkende med naturligt lys. Så er det blevet tid til at lave noget lys selv. Langt de fleste blitzbilleder handler om at finde en balance mellem det naturlige lys, og det lys man selv laver. Uanset producent og type har lyset fra blitzen en helt anden karakter end det naturlige lys. Læs mere om blitz.

 

Bjergkrystal fotograferet ved hjælp af en billig hobbylampe fra Ikea samt et blåt lagen. Det behøver ikke være dyrt at lege med kunstigt lys.


Mange kameraer har en indbygget blitz. Der er grænser for, hvad denne kan bruges til i forhold til makrofotografering, og dette skylds blitzens placering lige oven på kamerahuset. Nærmer man sig objektivets nærfokusgrænse, er der stor sandsynlighed for, at kameraet befinder sig meget, meget tæt på motivet. Ofte vil motivet ikke være mere end nogle få centimeter foran den yderste linse i objektivet, og da den indbyggede blitz er placeret oven på kameraet, vil der dermed være overhængende fare for, at lyset bliver skudt af langt over motivet. Da motivet i det tilfælde slet ikke bliver oplyst, kan den indbyggede blitz faktisk ikke bruges til noget.

 

Den bedste løsning i forhold til makrofotografering er at anvende en ekstern blitz, som kan tages af kameraet og placeres strategisk, så lyset bliver som ønsket. Vejen frem er at øve sig igen og igen. Start med at tjekke, at der er forbindelse mellem blitz og kamera, og at blitzene fyrer af som forventet. Prøv nu at placere blitzen forskellige steder; ved siden af motivet, over motivet, bag motivet, langt fra motivet, tæt på motivet osv. Læg godt mærke til hvor forskellige billederne bliver og vælg efterfølgende de bedste resultater hjemme ved computeren.


Fandt du ovenstående informationer relevante? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, hvis du ønsker helt automatisk at modtage lignende informationer i fremtiden. I vores flotte bog ved navn ’Makrofoto’ går vi langt mere i dybden med emnet.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto