Lær at måle og dosere lyset korrekt

At ’fotografere’ betyder direkte oversat ’at tegne med lys’. Lysstyrken, typen af lys og retningen af lyset på dit motiv har afgørende betydning for det endelige billede. Lysmåling er beregningen af, hvor meget lys, der strømmer ind gennem objektivet til billedsensoren i dit digitalkamera. Til at udføre denne opgave har kameraet en indbygget lysmåler, som videregiver informationer både til dig og til andre dele af kameraet ved hjælp af en lille computer. Jo mere præcis lysmålingen er, jo bedre eksponering vil fotografen opnå.

 

For at nå frem til en god eksponering (= et velbelyst billede), er det nødvendigt for kameraet at måle lyset i motivet nøjagtigt. Lysmålingen sker helt automatisk inden udløseren trykkes helt i bund, men i nogle tilfælde er man nødt til at hjælpe kameraet på vej.

 

Den rigtige lysmåling
For at forstå hvad der sker under lysmålingen, er man nødt til først at forstå værktøjerne lukkertid, blænde og ISO. Læs om dem før du fortsætter her. Hvis man fx har valgt det blændeprioriterede program (A eller Av), har sat kameraet til en bestemt blænde, fx f/5.6, og en bestemt ISO-værdi, fx 200, vil det være kameraets lysmåling, som danner grundlag for den resulterende lukkertid. Desto mere lys der er, desto kortere vil lukkertiden være, og desto mindre lys der er, desto længere vil lukkertiden være. Uanset hvilken lukkertid kameraet når frem til, er det vigtigt at vide, at værdien er et resultat af lysmålingen.  

 

Forsvarets Forskningsinstitutt (Norge) er her på opgave på Vestfjorden ved Lofoten. Kameraet er blevet snydt af den relativt mørke himmel og den mørke havoverflade og har derfor lukket for meget lys ind i billedet, der er blevet overeksponeret (for lyst).

 

Her har fotografen selv taget kontrollen over lysmåling jvf. teorierne på denne side. Resultatet er et veleksponeret motiv med bedre farver og langt mere stemning.

 

Når man som nybegynder starter sit fotoeventyr, vil man ligesom alle andre fotografer gerne opnå spændende billeder med smukt lys, flotte farver, god dynamik og interessant lysindfald. På trods af at moderne digitalkameraer er blevet virkelig gode til at måle lys, lykkes det desværre ikke hver gang i starten. Billederne bliver ganske enkelt ikke, som man havde forestillet sig. Måske er de for mørke, for lyse, måske har de for høj kontrast eller for kedelige farver. Når det ikke lykkes, skyldes det næsten altid, at man som uerfaren fotograf ikke har tilstrækkelig viden om begrebet lysmåling.

 

Typer af lysmåling
Der er meget stor forskel på, hvordan kameraer måler lys, men generelt er de alle blevet ganske gode til at udføre en nøjagtig måling. Der findes mange forskellige slags lysmålinger og lysmålere. Et moderne spejlreflekskamera udfører en såkaldt direkte lysmåling. Selve måleenheden er indbygget i kameraet, og den baserer sin målingen på det lys, der reflekteres fra motivet. Der findes andre lysmålere, fx håndholdte, indirekte lysmålere, men da den direkte lysmåling bliver brugt til 99 % af alle eksponeringer nu om dage, bliver det den, vi fokuserer på her.

 

I gamle dage var de såkaldte direkte lysmålere den bedste måde at nå frem til et sikkert resultat. I dag er kameraets indbyggede lysmåler så nøjagtigt, at den kan bruges i 99 % af alle tilfælde. Alligevel er der stadig fotografer, der vælger at anvende lysmålere som de to her over, fordi de ønsker at kontrollere situationen 100 %.

 

Find kameraets manual og slå op under lysmåling. Her vil det være gennemgået hvilke typer lysmåling, du kan vælge, og hvor knappen som giver dig kontrollen over lysmålingen er placeret.

 

Mercantour, Frankrig. Jævnt belyste motiver, som fx dette, er intet problem for kameraets lysmåler at gennemskue. I langt de fleste tilfælde kan man derfor lade lysmålingen stå på standarden, der tager højde for lyset i hele eller næsten hele billedfeltet.

 

Standardlysmåling

Som udgangspunkt (standard lysmåling, evaluerende lysmåling) bliver lyset målt i hele eller næsten hele billedfeltet. Afhængigt af hvilket program (A, S eller P), man har valgt, indstilles lukkertiden og/eller blænden efter en gennemsnitsværdi i hele billedet. I de fleste tilfælde går det udmærket an, men det kan give problemer, hvis en lille del af billedet er meget lysere end resten, eller hvis man ønsker, at en del af billedet skal blive meget lyst eller måske helt sort. 

 

Tongariro NP, New Zealand. Her er anvendt en centervægtet lysmåling med prioritet på de lyseste dele af landskabet. Med andre ord har fotografen bedt kameraet om at glemme det meget mørke område til venstre i motivet. En standardlysmåling ville have ført til et overeksponeret billede.

 

Centervægtet lysmåling

En centervægtet lysmåling foretages i en mindre del af billedfeltet end standardlysmålingen. Denne form for lysmåling åbner for nye, kreative muligheder, fx i forbindelse med landskabsfotografering i sollys. Se herover.

 

Isfjorden, Illulisat. Her er der anvendt en såkaldt spotlysmåling. Selve lysmålingen er foretaget oppe i den meget lyse himmel. Havde man i stedet anvendt en standardlysmåling, ville det resulterende billede langt fra være så farverigt som her.

 

Spotlysmåling

En spotlysmåling foretages i en meget lille del af billedfeltet. Her tager kameraet kun højde for lyset i lige netop det punkt, fotografen definerer. Spotlysmåling kan med fx bruges, hvis man ønsker at lave silhuetbilleder, portrætter eller veleksponerede solnedgangsbilleder. Spotlysmåling kan også anvendes, hvis man ønsker at lave flotte billeder af månen.

 

Månen er et af de bedst kendte objekter, som virkelig kan snyde kameraets lysmåler. Månen reflekterer solens lys om natten, imens den ofte hænger på en fuldstændig eller delvis mørk baggrund. Anvender man standarslysmåling, vil resultatet blive som herover. Månen er blevet alt, alt for lys, fordi kameraet også tager højde for den mørke baggrund.

 

Her er der anvendt spotlysmåling, hvor kameraet udelukkende måler månens lys. Forskellen på de to metoder ses tydeligt, og da månefotografering handler om at eksponere månen korrekt, fører sidstnævnte oftest til det bedste resultat. Læs mere om natfotografering.

 

Hvad skal bruges hvornår?
Hvilken lysmåling, der passer til netop dine behov, kan være svært at sige noget generelt om, da det afhænger helt af lysforholdene på det sted, hvor billedet skal laves. Generelt kan man sige, at øvelse gør mester. Prøv de forskellige former for lysmåling i mange forskellige lysforhold og find ud af, hvad der virker bedst for dig. Standardlysmålingen fungerer udmærket, hvis hele motivet er nogenlunde jævnt belyst. Spot- og centervægtet lysmåling giver som regel de bedste resultater, hvis motivet indeholder meget lyse dele. Det kunne fx være en hvid genstand placeret i et mørkt miljø, eller en genstand med metallisk overflade, der reflekterer en direkte lyskilde.

 

Rensning af container, Rotterdam. Som fotograf er det vigtigt at vide noget om lysmåling, så man hurtigt kan hjælpe kameraet med at fortolke lyset i krævende situationer. Her er der anvendt spotlysmåling med prioritet af dagslyset uden for containeren.

 

Kameraets begrænsninger

Selvom man øver sig i og bliver dygtig til at måle lyset, skal man vide, at man kan komme ud for lysforhold, der er umulige at gengive effektivt. Vores øjne er langt mere avancerede end kameraet og kan bedre skelne detaljer fx i situationer, hvor der er meget kraftigt modlys. Nedenstående eksempel viser en situation, som ikke kan lade sig gøre for kameraet at gengive uanset hvilken type lysmåling, man vælger. Billederne er endda lavet med et kamerahus til næsten 40.000 kroner, og viser med andre ord, at selv de mest kostbare kamerahuse har deres begrænsninger.

 

Wadi el Gemal ørkenen, Egypten. Her er der i lysmålingen taget højde for den meget kraftige ørkensol. Resultatet er at sandet bliver alt for mørkt (undereksponeret).

 

Samme motiv, men nu har fotografen prioriteret at få sandet korrekt belyst. Resultatet er at himlen bliver overeksponeret og at farverne generelt bliver meget kedelige. Her er med andre ord en situation, hvor kameraet ikke kan gengive det, øjet kan se.

 

Eksponeringskompensation
Der findes mange situationer, hvor det kan være en fordel at gøre små justeringer på den værdi, kameraets lysmåler når frem til. Det kunne fx være, at du ønsker at få billedet en anelse lysere, end det ville blive, hvis du fulgte kameraets målinger. Det kunne også være, at du ville have det endelige billede en anelse mørkere? Dette kaldes hhv. over- og undereksponering eller samlet, eksponeringskompensation.

 

Kameraets lysmåler bliver snydt af den relativt mørke baggrund. Resultatet er at billedet bliver en smule overeksponeret, hvilket koster farvemætning (farverne bliver mere 'flade' at se på).

 

Et øjeblik senere vælger pigen at give sin makker et kammeratligt klap i bagen. Fint motiv med en sjov historie, men der er ikke tid til at måle lyset anderledes. En hurtig eksponeringskompensation sikrer, at billedet kommer med hjem - endda med flotte farver.

 

Ordet 'eksponeringskompensation' er meget langt og lyder særdeles teknisk og kompliceret, men princippet er ganske enkelt. På dit kamera sidder der en knap eller et hjul, hvormed dette værktøj styres. Check i din manual, hvor den sidder og hvordan den bruges. Det er muligt enten at over- eller underbelyse som regel i trin af 1/3 blænde, og det er en meget hurtig måde at nå frem til billeder, der adskiller sig fra kameraets egen lysmåling. Bemærk, at eksponeringskompensation ikke kan anvendes, hvis programmet M (fuldmanuelt) er valgt.

 

Fandt du relevante informationer på denne side? Skriv dig op til vores inspirerende og lærerige nyhedsbrev, hvis du helt gratis ønsker at modtage lignende informationer i fremtiden.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto