Komposition

Der er næsten lige så mange meninger om, hvad der er vigtigt for et godt billede, som der er fotografer. Billedkvalitet er langt hen ad vejen en smagssag. Nogen kan lide billeder med skarpe linjer, nogen kan lide billeder med overraskende indhold, og nogle kan bedst lide æstetiske billeder. Alligevel findes der en række grundregler for billedets komposition, som altid bør følges. Husk dog på at der ikke er nogen regler uden undtagelse. Af og til kan man lave et godt billede ved at bryde alle regler.

Hvad er komposition?

Inden du laver et billede, træffer du en række valg. Først hvilket kamera og særligt hvilket objektiv, du vil bruge. Så hvorfra billedet skal tages og hvordan baggrunden skal se ud. Motivets perspektiv, dvs. enten at fotografere oppe fra eller nede fra. Man zoomer ind eller ud, og man beslutter, om billedet skal eksponeres horisontalt eller lodret.

         Alle disse tanker og overvejelser kaldes samlet for billedets komposition. De perfekte billeder fremkommer ved at træffe de rigtige valg hele vejen igennem. 

        Tænk på en kendt turistattraktion som Eiffeltårnet i Paris, som der er taget utroligt mange billeder af. Så man dem igennem alle sammen, ville man med garanti blive overrasket over, hvor mange måder det samme motiv er komponeret på. Komposition er med andre ord meget individuelt.

 

På vores opgaver rundt omkring i verden gør vi os mange overvejelser om komposition. Selv i de mest fotogene områder af verden er det ikke givet på forhånd, at man kommer hjem med gode billeder. Der skal abejdes for sagen. Foto: Thomas Struve

 

Billedets byggesten
Kompositionsteorien er den overordnede betegnelse for en lang række, individuelle kompositionsregler. At ’ komponere’ betyder at ’sætte sammen’. I nogle situationer kan man nå frem til et bedre og mere interessant billede ved at holde sig til en enkelt kompositionsregel. I andre tilfælde kan man med fordel sætte flere kompositionsregler sammen. Desto flere regler man anvender af gangen, desto mere udfordrende bliver det at holde overblik, men desto større bliver belønningen også, når anstrengelserne giver bonus. Før det giver mening at tale om kompositionsteori, er det nødvendigt at definere et fælles mål for de mange og vidtforgrenede kompositionsregler, der findes. Gør man ikke det, er der overhængende fare for, at kompositionsteorien bliver mere destruktiv, end den bliver konstruktiv. Uanset hvilken kompositionsregel, der tales om, har den til formål at guide fotografen frem til det bedst mulige billede i enhver situation. Formålet er, at man i en given situation vil få et væsentligt bedre billede med hjem af et bestemt motiv, hvis man holder sig til kompositionsteorien, end hvis man blot havde lavet et snapshot. Dette forklarer, hvorfor professionelle fotografer ofte anvender mere tid på at producere deres billeder, end begyndere gør.

 

Kompositionsteorien har til formål at hjælpe fotografen til at skabe billeder med et godt blikfang og tydelige budskaber. Selv hverdagens trivialiteter kan fremstilles på en visuelt spændende måde.  

 

Valg af objektiv og brændvidde

Når man skal komponere et motiv, er det meget vigtigt at have overblik over styrker og svagheder ved forskellige typer objektiver. Man skal kunne vælge det rigtige objektiv til enhver situation. Vidvinkelobjektiver, teleobjektiver og objektiver med normalt perspektiv har meget forskellige egenskaber.

 

Der findes et hav af forskellige objektiver, som alle tjener hvert sit formål.

 

Tredjereglen

Når du kigger gennem søgeren, kan du prøve at forestille dig to vandrette og to lodrette linjer som er lige langt fra hinanden. Prøv at placere de væsentligste dele af dit motiv nær punkterne, hvor disse linjer mødes. Disse punkter er det såkaldte gyldne snit - eller rettere en af mange forskellige metoder til at nå frem til det gyldne snit. Hvis du ikke tidligere har anvendt denne teknik, vil den hurtigt sætte dig i stand til at tage langt mere kraftfulde billeder.

 

Rule of thirds (tredjereglen) er bare én af mange kompositionsværktøjer. 

 

Du må aldrig gå ud fra, at din normale synsvinkel nødvendigvis er den bedste i forhold til et motiv. Måske kan et par skridt til højre eller venstre, en tur op ad en trappe eller en tur ned på knæ gøre det endelige billede langt mere interessant. Børn bør f.eks. altid fotograferes i øjenhøjde. Som fotograf må man ofte ud i komplicerede, akrobatiske kropsstillinger for at nå frem til de perfekte billeder. Læs mere om perspektiv.

        Når man komponerer sit billede, skal man tænke meget over, hvor man lægger fokus. Hvis noget andet end hovedmotivet kommer i fokus, vil opmærksomheden blive henledt på den forkerte del af billedet. Hvis hovedmotivet derimod er det eneste, der står knivskarpt, vil der ikke være nogen tvivl om fotografens hensigt med billedet.

 


Her bliver fokus brugt til at skære helt ind til benet.

 

Rammer

Har man mulighed for at indramme motivet, kan det være en fordel, men pas på, for rammer kan også komme til at virke distraherende. Rammen må ikke tage fokus fra hovedmotivet. En god ramme understøtter på en diskret måde billedets budskab, fordi den er en naturlig del af det sceneri, hvor hovedmotivet befinder sig. Rammen har den fordelagtige effekt, at publikums øjne ledes fra de uvæsentlige dele af billedet og hen til det, som fotografen ønsker at fortælle om. En god ramme er diskret og effektiv og tager ikke opmærksomheden. En ramme kan også være med til at skabe dybde i billedet og gøre billedet mere interessant. Mange billeder bliver desværre lavet med rammer, der kunne udelades uden at det ville gøre billedet ringere. Man bør tænke sig om en ekstra gang. Hvis rammen kan udelades uden at det gør billedet ringere, så udelad den og prøv en anden teknik. 

 

 

Rammer leder publikums øjne hen på dit hovedmotiv.

 

Mønstre
Når der er noget, som gentager sig enten i hele billedrammen eller størstedelen af den, tilføres en visuel rytmik, som gør motivet behageligt at se på. Der er måske en sammenhæng mellem den fornemmelse, som det giver at betragte et kontinuert mønster og det behov for stabilitet og ensartethed, små børn har. Børn elsker gentagelser. Man kan fortælle en treårig den samme historie halvtreds gange, uden den bliver kedelig for barnet. De fleste voksne tolker et kontinuert mønster i et billede som stabilt og harmonisk, bl.a. fordi det er forudsigeligt. Det er en tendens, man kan udnytte som fotograf. Når man begynder at kigge efter mønstre, vil man opdage, at de findes mange steder både i naturen, i haven, i byen og indendørs. De kan udgøre hele motivet, men bruges ofte til at understøtte motivet, så der skabes en visuel rytme, der tiltrækker øjet. Er der ikke mønstre at arbejde med, kan man selv lave dem. Tøm pungen for mønter og smid dem ud på bordet, eller hent 20 tomater i Brugsen og prøv at lave billeder, hvor disse genstande fylder hele billedrammen ud. Resultaterne taler for sig selv. Hvis et kontinuert mønster anvendes, så det fylder en del af, men ikke hele billedrammen, siger man, at mønstret brydes. Hvis man bryder et mønster, skal man sørge for at gøre det på en måde, der giver mening, dvs. at det, som bryder mønstret, bør være en del af billedets budskab.

 

Kontinuerte mønstre skaber visuel ro.
 

Sammenlign billeder
Det kan være svært at udvikle sig fotografisk, hvis man forsøger at gøre det som et soloprojekt. Hvis man kun er sin egen kritiker, er der risiko for, at man aldrig vil udvikle sig væsentligt. Dette faktum gælder særligt i forhold til kompositionsteori. Det er en stor fordel at sammenligne sine resultater med billeder fra andre fotointeresserede og ikke mindst at give hinanden konstruktiv kritik. Tag evt. på fototure med andre fotointeresserede og læg mærke til, hvordan de når frem til deres motiver. Diskuter hvilke billeder der virker, og hvilke der ikke gør. Prøv om I kan forklare hvilke kompositionsværktøjer, der virker på de forskellige motiver. Brug tid og kom i dybden med hvert motiv. Det er vigtigt at udvikle en kritisk sans for sine egne billeder, og den hurtigste måde at udvikle denne er ved at få hjælp fra andre. Der findes mange muligheder for at møde andre fotointeresserede. Den letteste måde er at bruge nogle af de udmærkede fora, som findes på internettet, hvor man kan uploade sine billeder og høre andres kommentarer om dem. Casper Tybjerg kommenterer hver måned billeder i CLICK's fotoskole, og her er du mere end velkommen til at indsende de motiver, som du måtte have spørgsmål eller blot ønsker en kommentar til.
 

I starten er det vigtigt at få kommenteret sine billeder, så man ikke skal udvikle sig alene. Tag evt. på fototure med andre fotointeresserede eller brug internettets mange muligheder.  

 

Prioriter billedets indhold

En vigtig del af kompositionen er at skære ind til benet af motivet. Undgå så vidt muligt forstyrrende elementer, som er med til at tage opmærksomheden væk fra hovedmotivet. Det kan være højspændingsledninger foran en smuk, gammel museumsbygning, en væltet skraldespand bag de legende børn i en park eller et vissent græsstrå foran en sommerfugl på en gul blomst. De elementer, som man fravælger på billedet, er mindst lige så vigtige som de elementer, man sætter i fokus.

        Et givent motiv kan som regel både indfanges med kameraet placeret lodret såvel som vandret. Mange finder det mest naturligt at holde kameraet vandret, og måske er det årsagen til, at der bliver taget færre billeder i højformat. Prøv alligevel at arbejde med begge former for perspektiv. Bagefter kan du altid vælge det billede, som giver det bedste resultat. Har du haft glæde af at læse om komposition, vil du sikkert også have glæde af at læse om hhv. actionfotografering og lysets natur.

          
Tilmeld dig vores nyhedsbrev HER, hvis du fandt dette emne interessant og ønsker helt gratis at modtage mere, lignende viden i fremtiden. Deltag på en af vores populære fotoworkshops og lær meget mere om komposition. Alternativt kan du læse meget mere om emne i vores bog med titlen 'Komposition'.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto