ISO

Hvis lyset er svagt, så vælg en højere lysfølsomhed (ISO). Det lyder nemt, men man skal tænke sig godt om, for der er intet, som er gratis. En høj ISO-værdi gør det nemt at lave billeder i svag belysning, men kan føre til skuffelser.

Hvad er ISO?

Før digitalkameraets tid blev filmens lysfølsomhed angivet i ASA (forkortelse for American Standards Association) på baggrund af et stort projekt udført af Kodak. ASA blev også kaldt for ISO (International Standards Organization). Hvis man dengang ville ændre lysfølsomheden midt i fotooptagelserne, var man nødt til at skifte film.

Et digitalkamera bruger ikke film, men man har af praktiske årsager alligevel valgt at referere til de gamle standarder. Kameraet giver fotografen mulighed for at vælge en række ISO-ækvivalenter fx 100, 200, 1600, 6400, 12.800 eller endnu højere. Desto større tal, desto mere 'lysfølsom' bliver kameraets billedsensor. Desto større tal, desto mindre lys skal der til at opnå en korrekt eksponering.

ISO betyder fleksibilitet

Alle fotografer er afhængige af lys, og lysforholdene kan være meget varierede på forskellige lokaliteter eller tidspunkter på døgnet. ISO-værdien er derfor et vigtigt værktøj, som sætter fotografen i stand til effektivt at lave billeder i forskellige lysforhold.

ISO-værdien har indflydelse på lukkertiden og blænden ved enhver fotooptagelse. Dybt inde i regnskoven, til en koncert eller på en måneskinstur, hvor der ikke er meget lys tilgængeligt, vil det ved hjælp af dette værktøj være muligt at få udmærkede billeder uden brug af et stativ eller en blitz. Det er en af grundene til, at digitalkameraet har gjort det langt nemmere at være fotograf nu om dage.

Værktøjet kan også bruges selv om der er rigeligt med lys. Ved at vælge en relativt høj ISO-værdi, fx 800 midt på dagen, vil man kunne opnå meget korte lukkertider, hvilket kan være velegnet til actionfotografering.

Risikoen ved høj ISO

I praksis er det fantastisk, at man kan skrue op og ned for lysfølsomheden efter forgodtbefindende, men når du skruer op for lysfølsomheden, kan det gå ud over billedkvaliteten.

Ved meget høje ISO-værdier eller meget lange eksponeringer kan der opstå elektronisk støj. Den uønskede støj viser sig på billedet i form af grynede, misfarvede partier. Desto højere ISO-værdi, desto mere udpræget bliver problemet.

Hvor meget støj kameraet laver ved høje ISO-værdier afhænger både af kameramærke, model og ikke mindst af størrelsen af billedsensoren. Nyere kameramodeller er blevet forbedret væsentligt, og de laver derfor mindre støj end ældre modeller. Desto større de enkelte fotoceller på billedsensoren er, desto mindre vil tendensen til støj være. Professionelle kameraer er desuden bygget af komponenter af bedre kvalitet, og de har processorer med veludviklede, støjreducerende algoritmer. 


Derfor producerer professionelle og semiprofessionelle spejlreflekskameraer generelt langt bedre resultater i hele ISO-spektret end mere middelmådige kameraer.

Det er ikke sikkert, at man umiddelbart kan se støjen, når man har lavet et billede. LCD-skærmen bag på kameraet er ganske enkelt for lille til at afsløre detaljerne. Det er ikke engang sikkert, at man kan se støjen, hvis man studerer billedet på en gennemsnitlig computerskærm. Problemet vil dog hurtigt vise sig, hvis man forsøger at lave et storformatprint af sine billeder. Derfor skal man være mere opmærksom på problemet, desto større print man forventer at skulle lave af sine billeder. Hvis man vil være helt sikker på at undgå støj, skal man altid vælge den lavest mulige ISO-indstilling, som er mulig under de givne lysforhold.

Når du har læst om ISO-værdien, ville det være logisk at læse videre om lysmåling. Et fototeknisk værktøj der kobler blænde, lukkertid og ISO sammen.