Et godt billede har et klart budskab. Fokus er et værktøj, som kan bruges til at fremme budskabet, og placeringen af fokus på dit motiv har afgørende betydning for, hvordan andre vil opleve dit billede. Det at tage skarpe billeder er et mål i sig selv for mange fotografer, men ikke alle dele af billedet behøver at være i fokus, før det kan kaldes skarpt.

 
Fokus er populært sagt den del af dit billede, der bliver skarpt. At fokusere betyder at stille skarpt. Fokus kan lægges mange steder i billedet enten tæt på, fjernt, oppe, nede, til højre, til venstre eller i et hjørne.
       Mange mennesker tror, at det er kameraet, der bestemmer, hvor skarpe billeder man kan lave, men det er ikke helt korrekt. Et billede opstår ved, at lysstråler fra motivet, der enten reflekteres eller kommer fra motivet selv, vandrer ind gennem de enkelte linser i objektivet og projiceres på sensoren. I et moderne objektiv sidder der adskillige linser, og det er samspillet mellem og kvaliteten af disse glasstykker, der er i sidste ende bestemmer, hvor skarpt billedet kan blive. Opbygningen af både objektiv og kamerahus har betydning for, hvor hurtigt og hvor nøjagtigt, fokus kan placeres.
 

Hils på en fisker fra Kenya. Et klart fokus fremmer billedets budskab og dermed formål. 12-24 mm (på 12 mm), f/4, 1/1600 sekund, ISO 200

 

Stil skarpt
At være i stand til at tage skarpe billeder er en af de vigtigste discipliner hos en fotograf. Hvis fokus ligger blot en lille smule forkert, kan det ødelægge billedet. Er en anden del end hovedmotivet i fokus, er det med garanti her, tilskuernes øjne vil lande først.
      Ved hjælp af korrekt fokus kan du lede dine tilskueres øjne frem til det, du gerne vil vise. Ligger fokus netop der, hvor det skal, kan det gøre billedet utroligt stærkt.
      Det kræver øvelse at fokusere hurtigt og korrekt. Tag kameraet med udenfor og vælg en scene, hvor der sker en masse, fx en markedsplads. Tag mange forskellige billeder, hvor du fokuserer tæt på, langt fra og til siden.
 
        Objektivet har meget stor betydning for skarpheden af dine billeder.
 
Dybdeskarphed
Hvor meget af dit motiv, der kan komme i fokus (dybdeskarpheden), afhænger af flere parametre. Det afhænger for det første af brændvidden af dit objektiv samt afstanden mellem dig og motivet. For det andet afhænger det af hvilken blænde, du vælger at eksponere med. Større blændetal giver større dybdeskarphed.
      Vidvinkelobjektiver (brændvidder fra 14-24 mm) kan præstere enorm dybdeskarphed, imens teleobjektiver (brændvidder over 85 mm) ofte leverer en ekstremt begrænset dybdeskarphed. Begge dele kan anvendes til din fordel. Brug vidvinkelobjektiver og store blændetal (fx f/16), når du ønsker, at så meget som muligt af dit billede bliver skarpt. Skift til et teleobjektiv og et meget lille blændetal (fx f/2.0), hvis du gerne vil begrænse dybdeskarpheden.
                    
Fokustyper
Da fokus er af afgørende betydning for billeder, er fokusmekanismen noget af det mest udviklede i moderne kameraer. Det er den teknologi, der skal sørge for at stille skarpt, når det går rigtig stærkt. Moderne kameraer er i stand til at stille skarpt hurtigere og mere præcist end nogensinde før, hvilket har gjort det nemmere at fange motiver, der før i tiden var helt umulige eller meget svære at arbejde med. Desuden kan de gøre det stort set lydløst og uden at bruge specielt meget batteri. Overordnet findes der to fokusformer, autofokus og manuel fokus.
 
Som fotograf er det meget vigtigt at vide hvornår man skal anvende hvilken type fokus. For eksempel kan det være en fordel at anvende manuel fokus, når man tager makrobilleder (nærbilleder) Foto: Karina Mikkelsen
 
Autofokus
Den mest udbredte form for fokusering er autofokus. Mange fotografer mener, at autofokus er den nemmeste måde at fokusere på, og det er korrekt i langt de fleste tilfælde. Når man bruger autofokus, arbejder kamera og objektiv sammen om at fokusere på et eller flere punkter, som fotografen definerer. Der findes forskellige typer af autofokus. Der er lidt forskel på, hvad kameraproducenterne kalder dem, men grundlæggende er de ens.
      AF-S (Auto Fokus-Single): her begynder kameraet at fokusere, når udløseren trykkes halvvejs ned eller når man trykker på AF-ON knappen. Når kameraet finder et fokuspunkt, vil der vise sig et ikon i søgeren, der fortæller fotografen, at fokus ligger som ønsket. Dette kan bekræftes med et hurtigt kig gennem søgeren. Denne type autofokus egner sig godt til motiver, der forbliver på samme afstand af dig. Kameraet vil nægte at eksponere, når du trykker udløseren ned, hvis fokus ligger forkert. Med andre ord kan du være helt sikker på, at motivet er i fokus, når du tager billedet.
      AF-C (Auto Fokus-Continuous): bliver kameraet ved med at fokusere, så længe udløseren bliver holdt nede. I teorien fungerer denne fokustype ligesom et videokamera, og dit motiv vil forblive skarpt på trods af, at det bevæger sig enten tættere på eller længere væk fra dig. Du kan koncentrere dig om kompositionen og tage billedserier af motivet, imens det bevæger sig.
      Ulempen ved værktøjet er, at du ikke kan være helt sikker på, at hvert eneste billede bliver skarpt. Fordelen er at kameraet tager billeder hver gang, du trykker udløseren ned, uanset om der er fokuseret eller ej. I nogle tilfælde kan det føre til gode resultater, som man havde mistet, hvis man havde indstillet udstyret til AF-S. Hvis du ønsker at fastfryse fokus i et bestemt punkt, imens du arbejder videre med kompositionen, skal du trykke på knappen ved navn AE-L/AF-L. Vær opmærksom på at samme knap fastfryser lysmålingen. Det er altid en smagssag, hvilken fokusform, man vil anvende, men autofokussen i moderne digitalkameraer er efterhånden blevet så god, at man i langt de fleste tilfælde kan stole på den.
 
En af verdens hurtigste både fotograferet med ca. 150 km/t. I denne situation er effektiv autofokus helt afgørende. 70-200 mm (på 200 mm), f/2.8, 1/3000 sekund, ISO 400, -0.7EV
  
Manuel fokus
Selv professionelle spejlreflekskameraer har en funktion, der hedder manuel fokus. Det er nemlig ikke altid en fordel at anvende autofokus. Når manuel fokus (M) er valgt, har er det op til fotografen selv at fokusere ved at dreje på objektivets fokusring.
      Det bliver sværere at anvende autofokus, desto mørkere eller mere kontrastløst, dit motiv er. Det gælder specielt, hvis man fotograferer uden hjælpelys (AF-assist) eller blitz. Desuden fungerer autofokus ikke specielt godt ved makrofotografering (nærbilleder), hvor man ofte vil opleve problemer med at finde et effektivt, kontrastfyldt fokuspunkt. Løsningen på begge problemer er at skifte til manuel fokus, der for øvrigt også kan være en stor fordel at anvende, når man laver ansigtsportrætter.
      Manuel fokus kræver, at man kender både sit kameraudstyr og sit motiv godt. Det kræver desuden, at man har tid nok til at stille skarpt, og at man tør risikere at miste et billede, hvis det ikke lykkes. Hvis man regner med at skulle anvende manuel fokus ofte, bør man investere i et kamerahus med en tilpas stor og lys søger, da det vil give bedre muligheder for at se, når fokus ligger korrekt.
 
I visse situationer kan manuel fokus være langt mere effektivt end autofokus.
  
Fokuspunkter
I de fleste digitale spejlreflekskameraer har fotografen mulighed for at vælge nøjagtigt, hvor i billedet fokus skal lægges ved hjælp af en række punkter i søgeren.
      Mange kameraer byder på forskellige indstillinger som enkeltpunktsfokusering, dynamisk fokusering og dynamisk fokusering med prioritet af nærmeste motiv. Igen kan der være forskel på, hvad kameraproducenterne kalder disse værktøjer, men funktionaliteten er den samme. Tanken bag de mange forskellige typer fokusering er, at ikke to motiver opfører sig ens. Hvis dit kamera giver dig mulighed for den slags fokusering, kan du læse flere detaljer om indstillingerne i manualen.
 
 Der er stor forskel på hvordan fokuspunkterne er placeret i forskellige kameraer.
 De to ovenstående eksempler er fra et moderne kamera (venstre) og et ældre(højre). Bemærk er der er kommet mange flere punkter i det nye kamera. Sensorer af 'korstypen' er de mest effektive, fordi de kan fokusere både i det lodrette og vandrette plan.
 
Enkeltpunktsfokusering egner sig godt til stillestående motiver eller motiver, der bevæger sig i forudsigelige mønstre. Du vil kun være i stand til at stille skarpt på motiver, der befinder sig i et enkelt fokuspunkt i kameraets søger.
 
Dynamisk fokusering bruges, når du skal fotografere et motiv, der bevæger sig i uforudsigelige mønstre. Kameraet samler med dette værktøj informationer fra alle fokuspunkter og følger motivet på dine vegne.
 
Hvis du bruger dynamisk fokusering med prioritet af nærmeste motiv, tager kameraet kontrollen. Værktøjet egner sig udmærket til situationer som fx holdsport, hvis man ønsker, at fokus altid skal ligge på den spiller, der er tættest på. I dit kameras manual vil du finde præcis information om, hvilke muligheder dit kamera har.
 
Når man har læst om fokus, vil det være logisk at fortsætte med at læse om lukkertid, blænde, komposition eller om at se motiverne.
 
Fandt du relevant information på denne side? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev og modtag helt automatisk lignende viden i fremtiden. Deltag på en af vores inspirerende workshops, hvis du vil have prøvet dine egne fokusevner af.
© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto