Bedre billeder af dyr

Intet giver et sus i maven på rejsen som et møde med en af naturens mange, fascinerende dyrearter. Nøglen til gode dyrebilleder ligger i at have tilstrækkeligt viden om den art, man vil fotografere, og dernæst evnen til at tilegne sig kendskab til lokale forhold. Tilsætter man en knivspids tålmodighed og en smule held, er billederne så godt som i kassen.

Eksotiske dyr

Bølgerne er næsten to meter høje, og den kølige forårsstorm pisker skum af toppene. Vi er taget på albatrossafari ud for New Zealand. I horisonten opdager vi pludselig omridset af en kolossal fugl. Albatrossen kommer glidende lydløst gennem luften båret af sit fascinerende fire meter brede vingefang. Den bevæger sig netop, som guiden fortalte, at den ville, hvilket gør det nemmere at følge den med kameraet. Bølgerne gør det svært at fotografere, men takket været guidens informationer, lykkes det at få adskillige gode billeder med hjem.

 

Albatros fotograferet på Stillehavet ud for New Zealand.

 

En stor verden

Grizzlybjørne i Canada, løver på Serengeti-savannen i Afrika eller albatrosser i Stillehavet ud for New Zealand. Mystiske, farvestrålende skabninger i Mellemamerikas hemmelighedsfulde og ufremkommelige regnskove. Moskusokser på Grønland eller flokke af rensdyr i Nordnorge. Mulighederne for at opleve spændende dyr er mange, uanset hvor man rejser hen i verden.

        I mere end hundrede år har eksotiske dyr virket som en magnet på turister, eventyrere eller andre med udlængsel. Det er naturligvis spændende at opleve dyrene i deres rette element, men de fleste af os har ikke nok i selve oplevelsen. Vi vil have flotte billeder af dyrene med hjem, så vi kan vise pletskud til familie og venner.

 

En ung løvinde i Botswana. Nikon D2Xs, 80-400 mm, f/5.6.

 

Spørg om råd

Nogle gange skal man erkende sine egne begrænsninger, og faktum er, at man ofte er lidt af en grønskolling første gang, man ankommer med kameraet til et nyt område. Det gælder både amatørfotografer såvel som professionelle. Man skal være mere end ualmindeligt heldig for at se grizzlybjørne på sin første vandretur gennem Rocky Mountains eller for vandre direkte hen til den sjældne, rødøjede løvfrø på sin første tur i en regnskov. 

        Man kan derfor spare sig selv for mange anstrengelser ved at spørge de lokale til råds. Fortæl hvad det er, du gerne vil se. Hvis du ikke taler det samme sprog som de lokale, så vis dem billeder i guidebøger eller lignende, hvor motivet er afbilledet. I de fleste tilfælde vil de lokale kunne vise dig præcist hvor, hvornår og hvordan, du skal finde dyret.

 

Guidens viden er guld værd, når man skal lave gode dyrebilleder.

 

Når man har fat i folk, som ved noget om de lokale forhold, så sørg også for at få viden om dyrets adfærd. Dette er specielt vigtigt, hvis der er tale om et potentielt farligt dyr. Er planen at fotografere en giftig slange eller en moskusokse, skal man kende de advarselssignaler dyret giver, før det evt. kunne finde på at angribe i selvforsvar.

        De lokale kan også fortælle, hvis man bør holde sig helt væk fra dyret, hvilket f.eks. gælder for de store bjørne i Canada. Gode bjørnebilleder er næsten altid taget af folk, som har indgående kendskab til bjørne, og som sidder på meget lang afstand med kraftige og kostbare teleobjektiver.

 

Tag mange billeder

Når man fotograferer dyr, skal man meget ofte tage mange, mange billeder for at få det perfekte skud i kassen. Desto mere aktiv motivet er, desto flere billeder må man regne med at skulle tage. Ved særligt krævende udfordringer, som f.eks. at fotografere hurtige havfugle i flugt fra en gyngende båd, er det ikke usædvanligt som professionel fotograf at producere 200-250 billeder for at få et perfekt skud i kassen.

 


En nysgerrig sæl fotograferet i solnedgangen.
Nikon D2Xs, 300 mm + 2,0x telekonverter, f/5.6, 1/250 sekund, ISO 640.

 

Digitalkameraer en stor fordel, når man skal fotografere dyr. Bevæbnet med sit digitale kamera kan man fyre løs uden at bekymre sig om prisen for film. Har man et rummeligt hukommelseskort i kameraet, er der ofte plads til flere hundrede eller måske endda tusinder billeder ad gangen. Man kan lige så godt vænne sig til at skifte hukommelseskort, inden det er ved at være fyldt. Det er hamrende ærgerligt at miste det perfekte billede af en løve, som nedlægger en gazelle, fordi kameraet melder, at der ikke er mere plads på hukommelseskortet.

 

Se dig for

På jagten efter spændende eller anderledes motiver i regnskoven, på savannen eller mellem bjergtinderne i Alperne, skal man se sig godt for. Det lyder måske som en banal kommentar, men det er det på ingen måde.  

           Mange mennesker har en tendens til hele tiden at kigge fremad og kun fremad. Specielt hvis man er på vej gennem et uvant miljø med glatte trærødder eller store sten, der skal forceres. Når man kun kigger fremad, går man glip af en masse. Gør det derfor til en vane at kigge nedad, vend dig om og se tilbage ad den sti, du lige er kommet ad, eller se op i trækronen. Sæt dig ned på knæ og se helt tæt på de smådyr, der kravler rundt i skovbunden. Eller kravl op i et træ og se det hele lidt ovenfra.

            Ved at skifte perspektiv, vil du ofte være den første til at opdage motiver, som langt de fleste går intetanende forbi. Slangen der hænger på en gren over vandrestien, frøen der på et blad eller fuglen, der gemmer sig i nabotræet.

 

Nikon D100, 105 mm, 1/250 sekund, f/2.8.

 

Brug sanserne

Man skal ikke altid stole på sine øjne, når man er på jagt efter gode dyrebilleder. Regnskoven er et godt eksempel. For det utrænede øje er en regnskov grøn og intet andet. Man kan vandre i timevis uden at se andet end grønne blade, grønne stammer og grønne, mosbeklædte sten. 

        Er man af sted med en lokal, vil man derimod se en masse spændende dyr. Der er ingen grund til at fortvivle, og du trænger sikkert ikke til briller. En af hemmelighederne er, at de lokale har lært at bruge ørerne og næsen i lige så høj grad som øjnene.

 

Denne lille løvfrø er fotografet i spidsen af et blad midt om natten i en regnskov i Costa Rica.  Den er ikke mere end en centimeter lang, og ville være komplet umulig at finde, hvis man ikke kunne lytte sig frem til den.

 

Mange dyr er mestre i at gemme sig enten ved hjælp af kamuflage eller snedige skjul. Hvis man ikke kan finde dem ved hjælp af synet, må man i stedet bruge ørerne. De fleste dyr har en helt unik kalden, som man kan bruge til at lokalisere dem med. Lærer man at gå efter lyden, kan man ofte spare mange timers forgæves leden, og teknikken giver endda mulighed for at finde nataktive dyr.
 

Hvis du fandt det interessant at læse om dyrefotografering, vil du sikkert også have glæde af at læse om landskabs- og undervandsfotografering.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev HER, hvis du fandt dette emne interessant og ønsker helt gratis at modtage mere, lignende viden i fremtiden.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto