Mange fotografer får næsten kuldegysninger, når man taler om at bruge blitz. Årsagen er, at de fleste synes det er kompliceret at lave gode billeder med blitz. Det behøver dog ikke at være kompliceret, for moderne blitze har gjort det nemmere end nogensinde før at tage kontrollen over lyset i enhver situation. Blitzen skal betragtes som en allieret og ikke som en fjende. Her på siden findes små tips og tricks om at bruge blitz.

Ikke kun i mørke
Mange begyndere og let øvede fotografer har den opfattelse, at blitzen kun skal anvendes, når det er mørkt. Det er ikke korrekt. Blitze kan anvendes til en lang række formål. Også når solen skinner fra en skyfri himmel.
        Lad det ikke være op til kameraet at bestemme, hvornår der skal bruges blitz, og hvornår der ikke skal, men tag selv kontrollen. Med lidt praktisk erfaring kan du lære at bruge blitzen, så lyset fra den er til stede uden at blive dominerende.
 
Dette portræt af lavet med to blitze i dagslys.
 
Typer af blitze
Mange digitale spejlreflekskameraer (DSLR) og stort set alle lommekameraer har en blitz indbygget. En indbygget blitz er et godt sted at starte, men man skal være klar over, at en indbygget blitz også har en del begrænsninger. Hvis man vil have bedst mulig kontrol med kunstigt lys i sine billeder, kan det derfor stærkt anbefales at investere i en ekstern blitz. Denne type blitze er langt mere fleksible, præcise og i mange tilfælde langt kraftigere end indbyggede blitze. I det følgende kan du finde flere eksempler på hvordan og hvorfor eksterne blitze virker bedst.
 
Der findes mange typer blitze, men de eksterne giver flest muligheder.
 
TTL
Moderne blitze kan anvendes til en lang række formål. Både portrætfotografering, actionfotografering, reportagefotografering, makrofotografering, undervandsfotografering, produktfotografering, ja nærmest uanset hvilken type billeder man tager, vil man i en eller anden sammenhæng kunne drage fordel af en blitz.
        I gamle dage var det temmelig besværligt at anvende en blitz, da den skulle indstilles manuelt. Derfor kom man meget ofte til at overbelyse eller underbelyse sit motiv. Nu om dage har blitzene indbygget meget effektiv teknologi, som ’taler’ med kamera/objektiv om hvor meget, hvor længe og hvordan lyset skal affyres. Denne kommunikation kaldes for TTL, der står for Through The Lens. Princippet er kort fortalt, at blitzen affyrer en lynhurtig preflash, som kameraet kan bruge til at beregne, hvor meget lys der skal på billedet. Hele processen er automatisk og derfor nem at bruge.
 
TTL-teknologien har gjort det virkelig sjovt at fotografere med blitz.
 
Undgå slagskygger
En skygge, som rammer baggrunden, fx en væg bag hovedmotivet, kaldes en slagskygge. Som navnet næsten angiver, er en slagskygge ikke noget, som gør billeder pænere, og derfor skal man gøre, hvad man kan, for at undgå dem.
        Der er kun en løsning på problemet, men der er flere veje, hvormed man kan nå frem til den. Uanset hvilken teknik man vælger, skal det skarpe lys fra blitzen blødes op (gøres mere diffust). Direkte lys giver nemlig sjældent gode resultater, fordi lyset, der rammer motivet, vil være meget skarpt og koldt (blåligt). Hvis man fotograferer en person, vil vedkommende i værste tilfælde blive helt blå i hovedet og baggrunden vil blive alt for mørk. Direkte lys giver desuden  uønskede effekter som refleksioner i hud, tænder og brilleglas og kan resultere i røde øjne. Herunder ses to billeder. Billedet til venstre er plaget af slagskygger og uheldige refleksioner.
 
         
    
Mange blitze bliver leveret med en mat plastikhætte, som hurtigt kan sættes på eller tages af. Plastikhætten har den egenskab, at den spreder lyset mere og gør det mere diffust end direkte lys fra blitzen. En sådan plastikhætte er en billig, hurtig og effektiv måde at undgå problemer med uheldige slagskygger. Men den er ikke den mest effektive.
        En af de helt store fordele ved eksterne blitze er, at blitzens hoved i de fleste tilfælde kan drejes op og/eller til siderne, så lyset ikke nødvendigvis bliver kastet direkte frem mod motivet. På den måde kan man fx kaste lyset op mod loftet, hvorfra det vil blive reflekteret tilbage mod motivet. Det reflekterende lys er langt mere diffust og er bedre velegnet til portrætter end direkte lys. Til gengæld skal man tænke over, hvilken farve loftet eller væggene har, hvis man anvender denne teknik. Det reflekterende lys vil nemlig have samme farve som den overflade, det rammer i første omgang.
        Man kalder denne teknik for ’bouncing’, og den er meget effektiv. Moderne blitze taler selv sammen med kameraet om, hvor meget lys der skal til for at lyse motivet op (TTL-automatik), så det er utroligt let at bounce sit lys fra andre overflader.
 
Trådløs blitz
Et andet interessant faktum omkring eksterne blitze er, at mange af dem kan anvendes trådløst. Man har med andre ord mulighed for at tage blitzen af kameraet og placere den alle mulige andre steder. Med denne teknologi kan man skabe interessante billeder, fordi man har langt større frihed til at bestemme hvilken retning lyset skal komme fra.
 
Her anvendes to trådløse blitze til at oplyse hovedmotivet fra en alternativ vinkel.
 
Man kan fx placere blitzen over, under, bag, ved siden af motivet eller et helt femte sted. Hvilken placering der er bedst egnet, afhænger naturligvis af motivet, men det er ofte muligt at få langt mere interessante billeder, hvis lyset kommer fra en alternativ vinkel. Man kan også vælge at holde den trådløse flash i hånden og skyde billedserie med lys fra mange forskellige vinkler.
 
Forsinket blitz (slow flash)
Mange kameraer og blitze har en funktion, hvor blitzens udladning kan forsinkes i forhold til kameraets lukkermekanisme. Dette værktøj kaldes slow-flash, SL-flash eller lignende. Check dit kameras manual, hvis du er i tvivl om, hvordan funktionen slås til.
        Slow-flash giver fotografen en spændende, kreativ mulighed. Når man trykker udløseren ned, vil kameraet i første omgang eksponere efter det lys, der findes på stedet. Lige inden lukkermekanismen stopper eksponeringen, bliver blitzen fyret af. De dele af motivet, som lyset fra blitzen rammer, vil blive fastfrosset. Dermed giver slow-flash fotografen mulighed for at få bevægelse med i baggrunden samtidigt med at hovedmotivet fremstår knivskarpt. Det kræver en smule træning at anvende slow-flash, men det er noget, alle kan lære ved hjælp praktisk erfaring.
  
Her er en relativt lang lukkertid afsluttet med en forsinket blitz (slow flash).
 
Fill In
Blitzen er også et godt kreativt værktøj, når man tager billeder udendørs. Det er en udbredt misforståelse, at blitzen kun skal bruges, når det er mørkt. Den kan være mindst lige så effektiv, når det er lyst. Blitzen kan fx bruges til at udfylde (fill-in) mørke områder i portrætter. På denne måde kan den også bruges til at belyse personer på modlysbilleder, der uden blitzen ville have været sorte silhuetter.
 
Personerne her er oplyst af fill-in blitz, men lysmålingen er foretaget i baggrunden.

Lad kameraets automatik foretage lysmålingen. Hvis kameraet ikke automatisk vælger blitz, skal du tvinge det til at fyre blitzen af (funktionen er nærmere beskrevet i kameraet og/eller blitzens manual). Hvis din blitz har mulighed for det, kan det anbefales at indstille den til at give en smule mindre lys, end den automatiske måling foreslår. Det sikrer, at det naturlige lys stadig dominerer på billedet.

 

Når du har læst om brugen af en blitz, ville det være logisk at læse mere om at fotografere mennesker. Læs også om lysets natur.

 

Fandt du informationerne på denne side interessante? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, så vil du helt automatisk modtage lignende informationer i fremtiden.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto