Billedbehandling - en nødvendighed

Der er ikke længere nogen, som diskuterer, om digitalkameraet og dermed digitale billeder er kommet for at blive eller ej. Stort set alle optager i dag billeder digitalt, og vi kan glæde os over, at teknologien på en gang har gjort fotografering nemmere, billigere og mere tilgængeligt. Der bliver taget flere billeder end nogensinde før, og samtidig med denne udvikling opstår behovet for at kunne sortere, arkivere, efterbehandle og mangfoldiggøre billeder hurtigt og effektivt. Her er moderne billedbehandlingsprogrammer en stor hjælp.

 

Billedets troværdighed
Som udgangspunkt mener vi i TTF, at billeder skal optages med et kamera og ikke laves på en computer. Generelt vil vi hellere arbejde en halv time længere under åben himmel på at få lyset perfekt, end vi vil tilbringe den samme halve time foran computerskærmen. Man er imidlertid naiv, hvis man tror, at man helt kan slippe for computeren.  
         Vi har stor respekt for billedets troværdighed som medie, og vi kæmper for, at denne troværdighed også viderebringes til kommende generationer. Derfor er vi hårdhændede fortalere for ikke at ændre på virkeligheden, som den ser ud. Denne holdning afspejler sig i vores måde at arbejde med billeder på computeren.

 

Vi arbejder professionelt med billedproduktion i hele verden, og har stor respekt for billedets værdi som dokumentation af virkeligheden. Det er en værdi, som vi værner om.

 

Det rigtige program
Det er nødvendigt at vælge et program, der passer til ens behov, før man kan begynde at arbejde med sine digitale billeder på computeren. Programmet skal ikke være for simpelt til at klare de opgaver, man ønsker at udføre, men det skal heller ikke være for kompliceret at bruge, da det vil gå ud over lysten til at arbejde videre med sine billeder. 
         Umiddelbart kan de fleste computere uden problemer åbne et JPG-billede direkte fra kameraet, men for at få rigtig gavn af alle sine digitale billeder, skal de først overføres fra kameraet og sorteres på computeren. Efterfølgende kan mange af dem med fordel justeres på et billedbehandlingsprogram, så de alle bliver så gode som muligt. Optager man sine billeder i det populære format RAW, skal man først igennem en såkaldt RAW-konvertering.

 

 

Et godt billedbehandlingsprogram skal som minimum kunne:

 

• Hente billederne fra kameraet
• Gøre det let at overskue mange billeder
• Forstørre de enkelte billeder før udvælgelse og sortering
• Navngive og/eller tilføje tekster til et eller flere billeder
• Hjælpe med på enkel vis at lave en sikkerhedskopi af alle billederne
• Beskære billedet
• Rette skævt billede
• Ændre størrelse og opløsning
• Justere et mørkt eller lyst billede
• Ændre farven
• Justere et udvalgt område på billedet
• Fjerne røde øjne
• Forbedre skarpheden
• Lave en præsentation af udvalgte billeder

Computer og skærm
Det stiller store krav til computeren at arbejde med digitale billeder. Computerne har udviklet sig med lynets hast det sidste årti, og hvis man har en computer, der er nogle få år gammel, vil man desværre kunne opleve det som en meget træg proces at skulle arbejde med moderne, digitale billeder. 
         Har man ambitioner med sin fotografering, kan det derfor betale sig at investere i en ny computer, da man på denne måde sparer mange frustrationer og timer foran skærmen. Desværre sker der ofte det, at man koncentrerer sig så meget om computerens specifikationer, at man helt glemmer at tænke over skærmens egenskaber. Det er ærgerligt, for det er skærmen, der skal fremvise billederne, og af samme årsag er det meget væsentligt med en ordentlig skærm. 
         Skærme med en høj opløsning, god lysstyrke, og som kan betragtes skråt fra siderne uden at billedet forandres, egner sig som regel bedst til billedbehandling.

 

En god computerskærm er nødvendig, hvis man vil lave effektiv billedbehandling.

 

De vigtigste værktøjer
Moderne billedbehandlingsprogrammer kan en forfærdelig masse ting, og sandheden er, at de fleste af os kun har brug for en brøkdel af disse funktioner. Herunder har vi listet nogle af de værktøjer, som vi finder vigtigste i vores arbejde med billedbehandling. Ved hvert værktøj findes en kort introduktion til dets funktionalitet.

 

Zoom
Zoomfunktionen giver dig mulighed for at se billedets detaljer. Zoom-værktøjet er udviklet for at give fotografer bedre muligheder for at vurdere deres billeder og at kunne se nærmere på små detaljer i billederne. Det kan fx være svært umiddelbart at vurdere, om et billede er helt skarpt eller ej. Hvis man anvender zoom-værktøjet, og forstørrer billedet ind til en lille detalje, vil man have langt bedre mulighed for at vurdere, om det er skarpt eller ej.

 

Nogle gange kan være svært at vurdere, om fokus ligger præcist.

 

Her kan det hjælpe at zoome ind og nærstudere billedets detaljer.

 

Billedstørrelse og opløsning
Mængden af informationer, som kameraets billedsensor kan opfange og gengive, tælles i megapixels (millioner af pixel, MP). Et almindeligt digitalkamera har i dag 8-12 MP, og der har i de senere år været en konkurrence mellem producenterne om at have flest mulige pixels i kameraerne. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at der er forskel på billedstørrelse og billedopløsning. 
         Billedets størrelse er antallet af pixels i højden x bredden, fx 4256 x 2832 pixels. Man kan sige, at her er tale om billedets fysiske størrelse. 
        Billedets opløsning er derimod antallet af pixels pr. måleenhed. Opløsningen udtrykkes som antallet af Pixels per inch (1 inch = 1 tomme = 2,54 cm), og denne enhed forkortes Ppi. På computerskærmen er der typisk 72 Ppi, og derfor er denne opløsning fuldt tilstrækkeligt til at gengive et digitalt billede flot på en computerskærm samt på en projektor. Skal billedet printes, er der brug for højere opløsning, typisk 300 Ppi. Når man printer, angives opløsningen som regel i Dpi, som står for Dots (klatter) per inch. Denne enhed referer til, hvor mange blækklatter printeren laver per tomme.

 

Billedets størrelse og opløsning skal tilpasses formålet med billedet.

 

Beskæring
Det sker af og til, at man har taget et billede, hvis komposition kan strammes væsentligt op ved beskæring. Det kunne fx være i en situation, hvor der er kommet lidt for meget luft omkring hovedmotivet. Værktøjet ved navn 'Crop Tool' kan også bruges i en situation, hvor man er kommet til at lave et billede med en skæv horisont.

 

Beskæring kan bl.a. bruges til at stramme kompositionen op og rette skæve horisonter.

 

Levels
Levels er et smart værktøj, der giver mulighed for efter optagelsen at justere lyset i billeder med stor nøjagtighed. Hvis billedet virker tåget og kontrastløst, kan man med værktøjet se, at histogrammet mangler data i højlys og/eller skygge. I sådan et tilfælde er histogrammet samlet i midten med form som et bjerg. 
         Ved at trække de yderste markører ind punktet hvor bjergets skråninger begynder, kan man fortælle, hvor i billedet højlys (255) og sort (0) skal placeres. Denne proces er nem og hurtig, og vil styrke billedets farver og kontrast mærkbart.

 

Dette motiv er skudt på en overskyet dag. Det resulterende billede er mere kontrastløst end virkeligheden, og det skal der laves om på.

 

Med værktøjet 'Levels' har man fuld kontrol over lyset.

 

Med kontrolværktøjet kan man overvåge effekten af behandlingen.

 

Her er resultatet af behandlingen. Det ligner virkeligheden meget bedre.

 

Unsharp mask
Værktøjet ‘Unsharp mask’ (= uskarp maske) blev opdaget ved en tilfældighed, da en trykkerimedarbejder kom til at skubbe på en trykplade, så billedet overordnet blev lettere uskarpt, imens kanterne i detaljerne blev meget tydeligere. Uheldet gjorde, at det færdige billede blev væsentligt skarpere, og deraf kommer udtrykket ‘uskarp maske’. Har man taget et billede, hvor man ikke er helt tilfreds med skarpheden, kan man med fordel forsøge sig med værktøjet. Det kan dog ikke bruges til at redde fuldstændig uskarpe billeder, idet værktøjet har brug for detaljer, der kan arbejdes videre på. Derfor er et godt billede stadig det bedste udgangspunkt, man kan få.

 

Unsharp mask kan ikke redde et helt uskarpt billede, men det kan tegne detaljer i billeder skarpere, hvilket i mange tilfælde er en snedig funktion.

 

Beskidte billeder
Alle fotografer stifter på et eller andet tidspunkt bekendtskab med urenheder i billeder. Hvor ofte problemet vil være der, afhænger helt af hvilke miljøer, man arbejder i. Desto mere støvet, desto oftere vil man have problemet. Når små støvkorn finder ind på kameraets billedsensor, vil de kunne ses på billederne som små, uskarpe pletter. Desto højere blændetal, man anvender, og desto mere ensfarvet baggrunden er på motivet, desto tydeligere vil pletterne være. Det er ufordelagtigt, og heldigvis kan pletterne nemt fjernes ved hjælp af værktøjet ’Spot Healing Brush Tool’. Værktøjet kan for øvrigt også fjerne andre typer urenheder i motivet, fx bumser, pletter på tøj og lignende.

 

Her er vi i færd med at rense støvpletter fra et billede vha. 'Spot Healing Brush Tool'.

 

I vores bog ved navn ’Billedbehandling’, der er udgivet i samarbejde med fotokæden CLICK, kan du læse meget mere om den praktiske anvendelse af ovenstående værktøjer og se masser af eksempler. Vi afholder også få, men gode, workshops om billedbehandling i samarbejde med Photoshop-eksperten Vagn-Ebbe Kier. 

 

Desto bedre kontrol man har over sit udstyr og sin fototeknik, desto mindre har man brug for billedbehandling. Andre steder i vores online fotoskole kan du læse om de mest elementære teknikker, der kan hjælpe på vej til perfekte eksponeringer, bla. blænde, lukkertid, hvidbalance, fokus, ISO, blitz og sidst, men ikke mindst, om at se motiverne. Det handler altsammen om at bruge mere tid på fotografering og mindre tid på redigering af billeder.
 

Fandt du relevant information på denne side? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, og modtag helt automatisk lignende informationer i fremtiden.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto