TTF Brugtbørs
Kameraudstyr udvikler sig konstant, og når vi sætter noget til salg her på siden skyldes det, at vi nu anvender opdaterede versioner af samme type udstyr. Her er med andre ord tale om udstyr, der har været anvendt på vores mange forskellige opgaver, og som vi derfor kan stå inde for. Dette er en sjælden mulighed for at erhverve sig professionelt udstyr gennem en god handel.
 

 

Hvor brugt er udstyret?
Vores udstyr bliver udsat for lidt af hvert, men vi passer godt på det. Som altid, hvis man køber brugt fotoudstyr, bør man vide noget om hvilken stand, det er i. Derfor har hvert stykke udstyr herunder fået en bogstavkode, som placerer det i en af følgende fire kategorier:  
 

A: Fabriksnyt

B: Man kan se, at udstyret er brugt, men funktionaliteten fejler intet

C: Små skader, der ikke betyder noget for billedkvaliteten

D: Skader, fx små ridser på frontlinsen, der kan ses på visse typer af billeder
 

Hvordan fungerer handlen?   
Vi beskriver (i tekniske termer), hvilken type udstyr, det drejer sig om, og hvad vi selv har betalt for det. Hvis man er interesseret i et bestemt stykke udstyr fra listen herunder, sender man ganske enkelt en mail til os og afgiver sit bud. Vi svarer på seriøse bud. Som udgangspunkt skal udstyr afhentes på vores adresse, fordi vi gerne vil give en instruktion med på vejen og samtidig sikre os, at det kommer i hænderne på rette vedkommende.
Når et stykke udstyr bliver solgt, bliver det samtidig fjernet fra listen. Hvis der ikke er beskrevet noget udstyr herunder, betyder det, at vi ikke pt. har noget til salg. Kig gerne forbi igen på et senere tidspunkt.  

 

(B) Nikon Super Coolscan LS-4000 ED (diasscanner). Kabler, diasfeeder og manual medfølger. Kom med et bud. Kontakt Casper Tybjerg.

 

(B) Sea & Sea undervandshus - MDX D300 (passer til Nikon D300)+ domeport, YS-250 PRO flash, inkl. arme, batterier og kabler. Sælges samlet. Kontakt Casper Tybjerg.

Fandt du denne side interessant? Skriv dig op til vores inspirerende nyhedsbrev, hvis du helt automatisk vil have besked, når vi sætter udstyr til salg i fremtiden.

© copyright 2001-2018 Tybjerg Tekst & Foto